BDI-arkitektur
forkortelse for Belief-Desire-Intention
BDI-arkitektur er en softwarearkitektur for intelligente agenter baseret på eksplicitte repræsentationer af overbevisninger (beliefs), ønsker (desires) og intentioner (intentions).
Kort fortalt
En måde at bygge AI-agenter på, hvor agenten har en model af verden (overbevisninger), mål (ønsker) og planer (intentioner).
- Kategori
- arkitektur
- Niveau
- øvet
Betydninger
1- 1
En agentarkitektur hvor en intelligent agent består af tre komponenter: et overbevisningssæt (beliefs) der repræsenterer agentens viden om verden, et ønskesæt (desires) der repræsenterer agentens mål, og et intentionssæt (intentions) der repræsenterer de handlinger agenten har forpligtet sig til at udføre.
- I en BDI-arkitektur kan agenten revidere sine overbevisninger når den modtager ny sensorinformation.
- Agenten vælger intentioner baseret på en planlægningsproces der afvejer forskellige ønsker.
Hvornår bruges det
BDI-arkitektur bruges typisk i multi-agent-systemer og robotstyring til at modellere rationel beslutningstagning. Agenten opdaterer løbende sine overbevisninger baseret på perception, vælger intentioner ud fra sine ønsker, og udfører handlinger for at opfylde intentionerne.
Kodeeksempel
class BDIAgent:
def __init__(self):
self.beliefs = set()
self.desires = set()
self.intentions = []
def perceive(self, sensor_data):
# update beliefs
pass
def deliberate(self):
# select intentions from desires based on beliefs
pass
def act(self):
# execute next action from intention
pass
def run(self):
while True:
self.perceive()
self.deliberate()
self.act()En simpel Python-skabelon for en BDI-agent med hovedløkken.
Oprindelse
Begrebet blev introduceret af Michael Bratman i 1987 i bogen 'Intention, Plans, and Practical Reason' og senere formaliseret af Rao og Georgeff i 1990'erne som en arkitektur for softwareagenter.
Afledte ord
2Kilder
2- Intention, Plans, and Practical Reason (1987) - Michael Bratman
- BDI Agents: From Theory to Practice (1995) - Rao & Georgeff