semantisk interpolation

Teknik til at generere jævne overgange mellem to punkter i et latent repræsentationsrum, så de mellemliggende punkter opretholder semantisk mening.

Kort fortalt

En metode til at skabe glidende overgange mellem to betydninger eller objekter ved at interpolere deres vektorrepræsentationer.

Kategori
begreb
Niveau
øvet
Udtale
/semɑnˈtisk ˌintɐpolaˈɕon/

Betydninger

1
  1. 1

    Interpolation i et latent rum, hvor punkter repræsenterer semantisk meningsfulde enheder (f.eks. billeder, ord), og den lineære kombination bevarer semantisk kontinuitet.

    • Ved semantisk interpolation mellem 'kat' og 'hund' i et ordindlejringsrum opstår mellemliggende punkter som 'hvalp' og 'killing'.Forskningsartikel, 2016
    • GAN-modeller bruger semantisk interpolation til at generere ansigter, der glidende skifter identitet.

Hvornår bruges det

Semantisk interpolation anvendes i generative modeller (f.eks. GANs, VAEs) til at udforske latente rum og generere nye, meningsfulde varianter. Inden for sprogbehandling bruges det til at skabe mellemformer mellem sætninger eller begreber, f.eks. til dataaugmentering eller analyse af repræsentationer.

Formel

z(t) = (1 - t) * z1 + t * z2, t ∈ [0,1]

Kodeeksempel

import numpy as np

def interpolate(z1, z2, steps=10):
    t = np.linspace(0, 1, steps)
    return [(1-ti)*z1 + ti*z2 for ti in t]

Simpel lineær interpolation mellem to latentvektorer z1 og z2.

Oprindelse

Fra latin 'interpolatio' (omformning, indskydning) og 'semantisk' (betydningsmæssig). Betegnelsen opstod i forbindelse med neurale netværks evne til at danne kontinuerte repræsentationer.

Afledte ord

2

Kilder

2
  • Semantic Interpolation in Neural Networks (2015)
  • Generative Adversarial Nets (Goodfellow et al., 2014)